Shamanistisk møde · 1:1

Et fortroligt møde i dit tempo.

Et shamanistisk møde 1:1 er et fortroligt rum for det, der rører sig i dig. Vi tager udgangspunkt i dit liv, din krop og den intention, du kommer med. Formen opstår i mødet.

Se hvordan vi mødes
Anders Magnussen ved søen i aftenlyset

Et menneske ad gangen

Jordnært · sanseligt · spirituelt

Jeg lytter og holder rammen.

Min opgave er at lytte, holde rammen og hjælpe dig med at komme tættere på det, du allerede mærker. Nogle gange sker det gennem samtalen. Andre gange gennem trommens puls, stilheden, naturen eller et symbol, der bliver ved med at vende tilbage.

Vi former mødet efter dine behov. Det kan være stille og nænsomt eller mere kraftfuldt og ceremonielt. Du bestemmer tempoet, og vi gør kun det, du har sagt ja til.

Et muligt forløb

Plads til din intention

Mødet formes omkring dig.

  1. Vi taler sammen

    Vi begynder med det, der fylder hos dig. Samtalen hjælper os med at finde retning for mødet.

  2. Vi lander

    Med åndedræt, sansning og ro finder vi et tempo, hvor kroppen også kan være med.

  3. Vi går ind i arbejdet

    Tromme, stilhed, natur, guidning eller et enkelt ritual får plads, når det giver mening for dig og din intention.

  4. Vi forankrer

    Til sidst samler vi oplevelsen og finder det lille, konkrete skridt, du kan tage med tilbage til dit liv.

Det kan kalde i mange former

Overgang · retning · fordybelse

Du må komme med det, der er.

Når du står midt i en forandring eller overgang.

Når du længes efter mere retning og forbindelse.

Når et gammelt mønster bliver ved med at vende tilbage.

Når du har brug for et ritual omkring det, du vil slippe eller træde ind i.

Du er velkommen med din nysgerrighed og dit eget forhold til det spirituelle. Jeg guider dig undervejs.

Praktisk

Én person · tydelige rammer

Vi begynder med en samtale.

Et møde varer som udgangspunkt omkring 2 timer. Før vi laver en endelig aftale, taler vi kort om din intention, dine behov og den ramme, der vil være tryg og meningsfuld.

Shamanistisk møde 1:1ca. 2 timer
950 kr.